Content watched by Whocopied.me

Rejsetip: Vil du have gratis naturoplevelser i Canada?

Canada er udråbt som rejsedestination nummer et i 2017 af rejseeksperterne fra Lonely Planet. Med god grund. 

Det nordamerikanske land frister med rå natur, så langt vandrestøvlerne rækker. Storbyer som Montreal og Vancouver lokker med kulturoplevelser, fusions mad og lokale vine. Og i anledning af at landet fylder 150 år i 2017, kan du få gratis adgang til alle nationalparker, marinereservater og historiske sites.

Hvorfor drager naturen mig pludselig? 

Jeg har ikke de store erfaringer med friluftsliv, men mærker en stigende interesse for det. I 2015 var jeg på roadtrip med min mand og vores tre børn til Irland, og vi blev alle bjergtaget af de store vider. Året efter besøgte vi Skotland og tog denne gang på flere små vandreture - men overnattede i trygge omgivelser på hyggelige Bed & Breakfasts. 

Jeg har endnu kun spist crossiants i hyggelige Quebec og set imponerende Niagara Falls​, så måske skal det være i år, at jeg skal udforske Canada med rygsæk? 

Hvad er værd at opleve i Canada?

Kun Rusland overgår Canada i areal. Så der er (overvældende) mange steder at rejse hen.

Et bud kunne være nationalparkerne Jasper og Banff, hvor der er issøer og varme kilder, blå vandfald og dybgrønne skove, høje bjerge og flade enge.

Nationalparkerne er forbundet af Icefield Parkway. De 232 kilometer siges at være nogle af de smukkeste i verden. En roadtrip på denne strækning med vandreture i nationalparkerne lyder som en perfekt kombination for mig. 

Sådan får du et gratis Canada Discovery Pass

Kampagnen gælder frem til 31. december 2017. Normalprisen for passet er 140 canadiske dollars. Det svarer til cirka 750 kroner. Du skal dog stadig betale for at overnatte på campingpladserne. 

Udfyld din ansøgning her
 

I’ve traveled to three dozen countries and never found anywhere more beautiful than Canada. And when I’m gone, what do I miss? Flights that take you low over the sky-clawing Rockies. Catching sight of an orca from a ferry deck. Driving across the prairies where wheat blows like an endless sea. Listening to the Tragically Hip on the radio and drinking a good, strong cup of tea. Candy smoked salmon, sharp cheddar cheese and Okanagan wine. A vastness that compels you to explore. I’m Canadian and I love Canada. And I’m not even going to apologize for it.

Korina Miller
Lonely Planet