Content watched by Whocopied.me

Skrivetip: Sådan skriver du dig fra skriveblokering

 

Har du masser af ord og ideer i hovedet? Men ingen ord på skærmen? Så får du et gennemtestet tip fra mig til at undgå skriveblokering. 

Skriv. Det. Ned. 

Jeg er fan af notesbøger og køber altid nye med hjem fra mine rejser. Ikke kun fordi de er smukke og sjove som alternative rejseminder, men også fordi de har en praktisk funktion.

En af mine bedste metoder til at få hul på en skriveblokering som tekstforfatter er at tømme hovedet for ord. På papir. Og allerhelst i en notesbog. 

Hvis jeg for eksempel skal skrive en guide om yoga og ikke kan få hul på en overskrift, så skubbber jeg computeren til side. Det bedste er at slukke den helt.

Herefter investerer jeg fem minutter på at skrive alle de ord jeg forbinder med yoga ned. Ucensureret. Lige fra hoften. Eller lige fra hånden i virkeligheden. 

Det kan være ord som: 

Yoga
Yogi
Meditation
Zen
Balance
Styrke
Stærk
Sund
Sjæl
Fokus
Ro
Krop
Kontrol
Og så videre...

Pointen er, at du får flow i både fingre og tanker og stille løsner din blokering. Bagefter har du et konkret kit af ord som livline til formuleringer inden for det tema, du skriver om. 

En overskrift ud fra striben herover kunne herefter lyde: 

Yoga giver din krop kontrol 

Øvelsen herover tog mig to minutter. Men bare skriv løs! Jo mere du skriver, jo bedre bliver du. 


PS: 

Billedet har jeg taget på Bunute i dejlige Ubud på Bali. Har sjældent set sådan en strøm af sirlig håndskrift - eller musikgenrer for den sags skyld.