Content watched by Whocopied.me

Case: Kundemagasin

Flere danskere køber sommerhus - men udbyderne er mange. Det kræver en skarp strategi og spaltevis af sælgende storytelling.

"Verden er i hastig forandring. Men vigtigheden af at være sammen med dem, du holder af, forandrer sig aldrig..." 

Sådan lyder anslaget i en af artiklerne i det kundemagasin, jeg har skrevet for EBK HUSE. Ordene er valgt for at sætte stemningen og vække følelser hos modtageren. I samme tråd er magasinet fuld af kundehistorier for at skabe identifikation og synliggøre værdien af et sommerhus for modtageren. For der er grundlæggende kun én ting, som kunder er interesserede i - dem selv. 

Jeg elsker, når jeg kan gøre brug af min uddannelse som journalist og skrive portrætter, interviews og guides til magasiner som disse. Kundemagasinet er dog blot en af mange greb, som vi bruger til at brande, eksponere og sælge sommerhuse hos EBK HUSE. Jeg har arbejdet som freelance tekstforfatter og kommunikationsrådgiver for firmaet siden 2017 og løser opgaver i alle niveauer. Firmaet er en familievirksomhed etableret i 1976, og jeg er stolt over at være en del af familien. 
 

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte... Jeg sætter stor pris på vores samarbejde. Du er den vigtigste brik i mit marketingteam. Du kender efterhånden EBK HUSE ud og ind… og også mig. Du ved næsten, hvad jeg tænker... og hvad det betyder, når det skal være lidt mere jysk. Du har boostet vores eksterne kommunikation på alle fronter – online, print, sociale medier, nyhedsbreve, annoncer, kundecases og kampagner i det hele taget. Du tager altid kontakten til vores kunder og øvrige samarbejdspartnere til perfektion – det glider bare, når du er inde over. Du er altid fyldt med idéer til nye ting, vi skal prøve af og bruttolisten er lang. Og så er du et fantastisk menneske. TAK for dig, Marlene.
Dorte Keinicke 
Marketingdirektør 
EBK HUSE 

 

Læs magasinet her: Drømmen om frihed året rundt 
Se mere på ebk.dk
Design: Design8 og Rosenloeve
Foto: Elevate og Evanfoto