Content watched by Whocopied.me

Case: Payoff

Slogan. Payoff. Tagline. Reklamefolk diskuterer ofte, hvad der er det mest korrekte ord. Uanset, hvad du kalder det, skal det virke. 

Mange dyrlæger står ofte i et dilemma, hvor de er nødsaget til at undlade at behandle et dyr og i værste fald aflive på grund af ejers økonomi. Situationen skærer i hjertet - hos dyrlæge og ejer. 

Dyrlægehuset Kolding bad mig om at navngive et nyt finansieringsprodukt, hvor klienter har mulighed for at dele betalingen op - uden ekstra omkostninger eller (irriterende) gebyrer skrevet med småt. Derudover havde de behov for en informationsfolder.  

Dyrlægehuset Kolding har et hjerte i sit logo. Derfor tog jeg afsæt i det symbol og døbte finansieringsproduktet for Hjertekont0,- Hjertet giver positive associationer til omsorg og omtanke og skaber en fin reference til den coroporate identitet. Nullet hjælper visuelt med at kommunikere budskabet om de nul omkostninger. 

For at skabe identifikation og opmærksomhed udviklede jeg dette payoff: "Tænk med hjertet - Betal med fornuften". Det er effektivt fordi, det taler til følelserne - uden at slippe informationen om den rationelle fordel og værdi ved produktet.  

 

Hjerte-Kontoen er blevet et yderst velfungerende koncept i Dyrlægehuset Kolding

Lizette Sloth
Dyrlæge og medejer af Dyrlægehuset Kolding

 

Se informationsfolder



Grafisk samarbejde med Blikfang