Hvordan ved jeg, at du er den bedste tekstforfatter til opgaven?
Foretrækker du en tekstforfatter, der er pernittengryn med sit arbejde? Glad for kreative udfordringer? Opdateret med de seneste trends inden for forbrugerliv? Så er jeg et klogt valgt.
Vil du også være en af mine glade kunder?
Hvordan kan du skrive, så det passer til mig?
Jeg har skrevet taler for bankdirektører, klummer for dyrlæger og salgstekster for bilsælgere - uden at være ekspert i hverken økonomi, dyr eller biler.
God research er et dogme i mit arbejde. Derfor er det også ligegyldigt, om du er mand eller kvinde, henvender dig til børn eller voksne eller repræsenterer en lille virksomhed eller en global koncern. Personlighed er essensen, og den finder og formidler jeg.
Kan jeg ikke bare skrive noget tekst selv?
Sagtens. Men jeg tænker, at du er landet her, fordi du måske ikke får det gjort eller ikke har opnået den ønskede effekt? Det kan jeg hjælpe dig med at ændre.
Tekstforfatning bliver også kaldet for copywriting. Copywriting handler ikke om at skrive korrekt og sætte de rette kommaer, men om at skabe de rigtige reaktioner hos modtageren. Det har jeg studeret, testet og finpudset gennem mange år - så du ikke behøver at gøre det. Det betyder naturligvis ikke, at dine tekster bliver fulde af stavefejl - det er jeg alt for pernittengryn til at kunne leve med.
Har du allerede skrevet en stribe af tekster? Så hjælper jeg dig altid gerne med at redigere dem lettere og skarpere.
Tjek mine ydelser og kompetencer
Hvad koster en tekstforfatter?
Timeprisen på tekstforfattere er meget forskellig. Det er kvaliteten også.
Min timepris er 950 kroner. Den tager afsæt i min erfaring og mine evner til at skabe resultater.
Har du et fast budget? Intet problem. Jeg rådgiver gerne om, hvad der er giver mest værdi for dig at bruge pengene på. Jeg giver også gerne en fast pris ved større opgaver.
Det koster dig selvfølgelig ingenting at ringe og få en konkret pris. Måske har jeg også en løsning på opgaven, som du ikke havde tænkt på.
Hvordan foregår processen?
Ring, hvis du ikke kan skrive! Eller udfyld formularen under Kontakt – det er måske nogle af de sidste ord, du skal skrive selv. Herefter spørger jeg ind til dit behov, dit budget og din deadline. Når vi har vendt det, kommer jeg med et udspil til strategi og tidsplan. Når du har nikket til begge, sætter jeg i gang!
Klik videre til kontaktformularen